25-ÅRS JUBILÆUM SOM PIONERER

25 års konstant kamp for perfekt slibning

Det lyder som et hårdt job, men ikke desto mindre har det været kernen i en af de mest innovative virksomheder gennem tiden. Slibning af emner, der for nogle synes at være en simpel arbejdsopgave, havde fået Poul Erik Jespersens fulde fokus. Målet var optimering af slibeprocessen, så den blev forenklet og perfekt.  

”Det må kunne gøres nemmere – og bedre”

Tanken slog ned i maskinsnedker Poul Erik Jespersen, da han stod bøjet over håndsliberen på sin arbejdsplads i en møbelvirksomhed. Tanken udviklede sig til en idé, der efter otte års udvikling blev til et internationalt anerkendt og patenteret slibesystem, som i dag forhandles over hele verden. Hermed startede eventyret om virksomheden Flex Trim med pioneren Poul Erik Jespersen ved roret.

 

undefined 

Fra træmand til ‘man of steel’ 

Det startede med slibeløsninger til træindustrien, men Poul Erik Jespersen kunne se, at andre brancher havde lignende udfordringer med slibeløsninger. Derfor udvikles slibeløsninger nu også til bl.a. metal- og komposit-industrien, og nye områder kommer til.

 

undefined

Passer til de fleste

Pudsesystemet kan monteres i stort set alle maskiner, så længe maskinen er udstyret med en aksel og en frekvensstyret motor, hvilket er afgørende for, at den rigtige hastighed kan opnås. Det betyder, at kunden som regel kan anvende eksisterende maskiner og derved undgå dyre investeringer i nye.

 

undefined

Perfektion på overfladen går dybere

Kun ved at gøre det perfekte endnu bedre kan virksomheden blive ved med at være markedets førende. Derfor kæmper vores mandskab konstant efter at udvikle nye og bedre løsninger. Det handler ganske enkelt om kvalitet, der går dybere end bare til overfladen. Vi forenkler og forbedrer arbejdsprocesser i produktionen, så kvalitet og kapacitet øges hos kunderne.

Derfor har vi en vision og mission, der viser os vejen i alt det, vi gør for vores kunder. Følger vi dem, følger vi også drømmen om at skabe unikke slibeløsninger til fremtidens produkter.

 

 undefined

25-års jubilæum som pionerer

Den 31.10.2020 burde vi have afholdt en festdag for at fejre de første 25 år som forkæmpere for bedre slibning, men tiderne forhindrer os i at samle kunder fra hele verden. Alligevel vil vi gerne markere milepælen ved at fortælle, hvordan vores innovation er blevet til et stort plus hos vore kunder – og fortsat bliver det i fremtidige løsninger.

Vi ser frem til 2045, når næste milepæl passeres …

 

undefined