Den Pneumatiske Sander 200 er baseret på Flex Trims patenterede og internationalt anerkendte børsteslibesystem, som er kendt for slibning i høj kvalitet af alle typer former og overflader – herunder træ, metal og komposit. De fleksible børster sikrer, at slibematerialet trykkes jævnt mod overfladen.
Resultatet er en langt mere effektiv og ensartet slibning sammenlignet med traditionel håndslibning – og som en ekstra fordel forbedres arbejdsmiljøet markant for operatøren.
Derudover undgår man at slibe igennem – selv når lagene er meget tynde – ved brug af børsteslibning.
Bedre arbejdsmiljø
Den pneumatiske Sander 200 er udstyret med et støvkontrolsystem. Når maskinen tilsluttes udsugningen, omslutter beskyttelsesskjoldet børsten effektivt, så udsugningen kan fjerne størstedelen af støvet, inden det hvirvles op i luften.
Sander 200 er designet til at være let at styre under slibning. Gennem de to håndtag har operatøren et fast greb om maskinen, hvilket gør den stabil og nem at arbejde med. Samtidig er maskinen ergonomisk at bruge, da den afløser en stor del af det hårde og monotone arbejde ved håndslibning.
Tromlens rotation får automatisk maskinen til at bevæge sig fremad, og med maskinens egen vægt kræves der kun minimalt tryk for at opnå det ønskede sliberesultat.
Maskinen genererer ingen former for vibrationer og er derfor mere skånsom for operatøren.
En erfaren samarbejdspartner
Med årtiers erfaring og fokus på høj kvalitet og kundeservice er Flex Trim vokset til at være markedsleder inden for børsteslibeløsninger.
Vi sætter en ære i at tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere den bedste service på markedet.
Kontakt os gerne for yderligere information.
Tekniske specififkationer: |
|
Motor |
0,79-1,2Kw |
Luftforbrug |
22,5 L/S at 6,3 bar - 91 psi |
Dimensioner: |
|
Slibeareal |
200 mm |
Længde |
195-260 cm |
Vægt |
17 kg |